FREDERIKSHAVN BAPTISTKIRKE

Historien

Begivenhder og årstal

Frederikshavn Baptistmenighed blev stiftet den 5. okto-ber 1860 og består i dag af Frederikshavn Baptistkirke og Skagen Baptistkirke.

Menigheden har sit udspring fra Aalborg, Hals og Jetsmark baptistkredse, og talte ved stiftelsen 162 med-lemmer. I årene fra 1869 til 1901 drev menigheden sko-ler - i 1887 seks skoler med 4 lærere og 2 lærerinder. Menigheden trivedes og etablerede siden kredse i Ska-gen og Jerup. I 1901 blev menigheden delt første gang, og der etableredes en ny, selvstændig menighed i Sæby, der ved stiftelsen talte 131 medlemmer. Menigheden deltes igen i 1934, hvor Sindal menighed stiftedes med 182 medlemmer.

Menigheden købte et lille hus i Nørregade nr. 15 i Frederikshavn som sit første samlingssted. Her blev møderne holdt de første år efter købet, men det blev hurtigt klart, at det var for lille til formålet. Der blev forsøgt udvidelser, bl.a. anskaffede man en større sal i Søndergade 20. Her blev Baptistsamfundets årsmøde afholdt i 1895 med en årsmøde-afslutning i Plantagen, men man savnede en rigtig kirke, og denne stod færdig i Asylgade i 1896. Den er senere udvidet og moderniseret adskillige gange, sidste gang i 2013, hvor kirkesal og menighedssal blev renoveret med nye farver og ny udsmykning.

I Jerup var der blevet drevet mission siden menigheden blev stiftet, men først i 1880 blev der afholdt regelmæssige møder. 1923 var kredsen i Jerup blevet så stor, at man byggede en kirke på Skagensvej nr. 470. Den var rammen om gudstjenester og et stort børnearbejde. Den første spejderkreds i Jerup blev stiftet omkring 1944. Den holdt til i kirken indtil 1988, hvor menigheden arvede et hus på Skagensvej 468, som blev indret-tet til spejderhus. Kirken i Jerup blev solgt i 1998 og spejderhuset blev solgt i 2021.

I 1939 kom så turen til kredsen i Skagen,

hvor kirken byggedes på Kappelgangen nr. 5.

Her var der ligledes mange aktiviteter, og i

en periode både spejder- og juniorarbejde,

men det blev indstillet omkring 1958. I dag

bruges huset til gudstjenester og

menighedsarbejde.

Historien

Personligheder

Ove Christensen var født i Rimmen i 1830 og var skomager, bosat i Strandby i 1865, og ansat om forstander i menigheden fra 1860 til 1878, - ” han var streng og nøjeregnende med kravene til både sig selv og andre i menigheden, og det var ham en stor lidelse, når noget urigtigt skete. Han kunne rive sit tøj i stykker af harme og sorg herover. Menighedstugten var yderst streng i hans tid, hvilket førte til forholdsvis mange udelukkelser. Han var en ret ubøjelig natur”

Lærer Conrad Harald Holm, Bangsbostrand, sluttede sig til menigheden ved dens oprettelse, og blev prædikant. Menigheden var fattig, og forstander Ove Christensen måtte have halvdelen af sin løn fra Baptistsamfundet. For at opretholde livet drev Holms hustru en lille træhandel og marskandiserforretning i Bangsbostrand. Men da hun ikke ville lukke forretningen om søndagen blev Holm udstødt af menigheden og måtte efterfølgende friste livet som kontorist på Herredskontoret.

Knud Rønne Hansen, der var præst i menigheden fra 1987 til 1992, indledte en af sine første gudstjenester i Jerup ved at fortælle, at han var så glad for, at han var kommet til sådan en gudfrygtig by som Frederikshavn. Han fortalte, at han var kommet ind i en forretning i Frederikshavn, hvor der stod et stort skilt på disken. På skiltet stod "Vi tror på Gud". Det glædede ham meget, indtil han kom lidt tættere på. Nedenunder stod der med mindre skrift "Alle andre skal betale kontant".

Historien

Frederikshavn Baptistkirke

- den Frederikshavnske Menighed, som har paataget sig at bygge ikke mindre end 3 kapeller på en gang, nemlig i Frederikshavn, Sæby og Øster Vraa. Og hver af disse Pladser har, om end forskellig Maade, Betydning.

Frederikshavn, med sine godt 5000 Indbyggere, er en By, der er i stærk Udvikling. Den fortrinlige Havn og de forskellige Baneforbindelser - dels færdige, dels projekterede - vil gøre den til en betydelig Handelsby. I religiøs henseende er Frederikshavn ogsaa en mærkelig By - der er vel næsten Representanter for de fleste Religionssamfund, et Fænomen, der ved en Lejlighed gav Byens Provst Anledning til i en af Byens Aviser at udstøde det dybe Hjer-tesuk: "Maa vi være her?" Med "vi" forstod han naturligvis Folkekirken.

Baptisterne var de første dissidenter, som optog Virksomhed i Frederikshavn, og allerede i 1872 var Tanker oppe for at bygge, men det blev den Gang, som ogsaa en halv Snes Aar senere, ikke til noget. Da Menigheden imidlertid nu i den seneste Tid har begyndt en mere regelmæssig Virksomhed i Byen, fandt man snart, at den lille Sal, man raadede over, ikke mere egnede sig til Benyttelse. Og da dertil kom, at de 18 medlemmer, som bor i selve Byen, viste deres store Interesse for Sagen ved en stor Offervillighed, blev det bestemt at bygge et tilsvarende Kapel.

Man var saa heldig at erhverve en særdeles god Byggeplads omtrent i Byens Midte, hvad der har megen Betydning, da Frederikshavn egentlig kun er én eneste Gade, men denne er da til Gengæld ogsaa brav lang, nogle siger en halv Mil, men det er maaske Overdrivel-se. Det Kapel, som nu er under Opførelse, vil blive 22 Alen langt og 14 Alen bredt, med Galeri, Daabsbassin og en lille Beboelse. Det vil antagelig kunne rumme en 300 Tilhørere. Omkostninger vil blive ca. 8000 Kr. hvoraf halvdelen er tegnet af Medlemmerne i selve By-en i Forening med den øvrige Menighed. Ogsaa af Personer udenfor Menigheden er der vist Interesse for Sagen og ydet den Støtte ....

- fra bladet Evangelisten, 1896