Baptistkirken på toppen
Baptistkirken er et kristent trosamfund inden for den protestantiske tradition. Baptistkirken blev stiftet i 1609 af de engelske prædikanter John Smyth (ca. 1570 – ca. 28. august 1612) og Thomas Helwys (ca. 1575 – ca. 1616).
Baptist stammer fra et græsk ord: βαπτίζω og udtales som bap-ti-so og betyder døber.
Baptismen kom til Danmark via Tyskland og fandt fodfæste i 1800-tallets gudelige vækkelser. Baptistmenighederne har i Danmark været organiseret i Det danske Baptistsamfund siden 1908, i dag Baptistkirken i Danmark.
I Lersøen, lidt uden for København, blev de første baptister døbt i Danmark. Det skete en tidlig morgen, det blæste og temperaturen var omkring frysepunktet, den 27. oktober 1839 - ti år før religionsfriheden blev indført .
Den enkelte menighed er suveræn i den forstand, at den alene afgør alle både daglige og læremæssige spørgsmål. I praksis har man dog altid arbejdet sammen med andre baptistmenigheder i praktiske såvel som læremæssige spørgsmål. På verdensplan er baptisterne organiseret i "Baptist World Alliance" (BWA). I 2004 brød de amerikanske sydstatsbaptister dog med BWA i protest mod en stigende liberalisering i moralske spørgsmål.
Herhjemme gøres en stor indsats for at være kirke for nydanskere. Baptistkirken i Danmark er medlem af Kirkernes Verdensråd.
Der er i Danmark 5.500 baptister fordelt på 48 menigheder.
De første danske baptister stiftede den første frikirke i Danmark i 1839. De var med i kampen om religionsfrihed, som blev vedtaget i grundloven af 1848.
Kirken bruger lige som Pinsekirken og Missionsforbundet voksendåb (i kirkens sprogbrug bekendelsesdåb eller troendes dåb). Til Baptistkirken i Danmark er også knyttet Danske Baptisters Spejderkorps, forkortet DBS, og Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund, forkortet BBU.
For Det danske Baptistsamfund er dåben en mærkesag. Med henvisning til Det Nye Testamentes beretninger om dåb har baptisterne praktiseret voksendåb, fordi bekendelsen til Jesus Kristus hører sammen med dåben. Det forudsætter en personlig stillingtagen, derfor voksendåb.
Dåben er en bekendelsesdåb. Man døber kun mennesker, der har modtaget undervisning om Gud og har taget personlig stilling for det kristne budskab. Derfor taler man også om voksendåb, troendes dåb eller bekendende dåb. Dåben sker i et dåbsbassin og med hel neddykkelse af den, som bliver døbt. Nogle menigheder (ca. en fjerdedel) går siden 1984 ind for 'overført medlemskab', dvs., at man anerkender en persons barnedåb i et andet kirkesamfund. I nogle menigheder praktiserer man også barnevelsignelse, der på ingen måde må forveksles med en dåb, men som er en markering af barnets tilhørsforhold til menigheden.
Baptistkirken i Danmark blev den første frikirke i Danmark, stiftet i 1839 og har været i landet siden. Først i 1953 søgte Baptistkirken dog om at blive og blev et statsanerkendt trossamfund med pligt til at føre kirkebog i forbindelse med dåb, vielse og begravelse.
Som frikirke er Baptistkirken udpræget en lægmandskirke, dvs. en kirke, der er afhængig af frivillig arbejdskraft . Som regel er det kun præsten i en menighed, der er ansat. Det betyder at alt fra rengøring til musik søndag formiddag varetages af frivillige. Både mænd og kvinder kan være præster.
Gudstjenestelivet er ofte meget varieret. Prædikenen står i centrum. Mange lægfolk er ofte involveret i gudstjenesten. Også prædikanten kan være en lægmand eller lægkvinde. Der synges både traditionelle salmer, nyere salmer og moderne rytmiske lovsange. Børn og unge har en fremskudt plads ved gudstjenesten. I mange menigheder holdes en børneprædiken og det sker, at menighedens unge har et indslag i gudstjenesten. Bønnen er som regel en såkaldt 'fri bøn', der ikke er skrevet ned i forvejen. Men den er som regel forberedt i tankerne. Den afsluttes næsten altid med et 'Fadervor'. Undervejs er der også altid indsamling af en pengegave, en såkaldt offergave, der går til mission herhjemme eller i udlandet.
Baptistkirken modtager ikke statsstøtte. I de fleste menigheder er der også kaffe og socialt samvær efter gudstjenesten.
I løbet af ugen mellem gudstjenesterne er der travl mødeaktivitet blandt baptisterne. Børn og unge samles til f.eks. klubaftner, korøvelse, spejder og legestue. For voksne (og unge) kan der være ledelsesmøder, undervisning, smågrupper, praktiske arbejdsmøder eller ledelse af en aktivitet. Men også det daglige arbejdsliv opfattes af mange som en del af menighedslivet, for det er dér man har mulighed for at dele det kristne budskab med andre mennesker
--- at Baptistkirken på verdensplan tæller over 100 millioner medlemmer, heraf over 700000 i Europa, og dermed er den største kirke i den protestantiske tradition i verden - større end de Lutherske kirker (folkekirken) - og at der findes baptistkirker i næsten alle verdens lande. I USA er næsten 27 millioner mennesker baptister.
--- at Baptistkirken i Danmark i år havde 175 års jubilæum som den første danske frikirke d. 26. oktober 2014
Vidste du?
--- at forholdet til den lutherske kirke var i begyndelsen anspændt på grund af dens tvangsdåb af baptisternes udøbte børn (det skete i 30 tilfælde). Baptisterne tog det dog med ophøjet ro, for "dåben gjaldt jo ikke." I dag er forholdet dog godt. Baptisternes dåbspraksis var en medvirkende årsag til at Danmark fik Grundloven i 1949.
Vidste du?
--- at Baptistkirken er en protestantisk kirke. Bibelen er grundlaget for troen og der er ingen bekendelsesskrifter ved siden af Bibelen.
--- at Baptistkirken anerkender to sakramenter, dåb og nadver.
--- at alle baptistmenigheder praktiserer 'det åbne nadverbord', dvs. at alle både udøbte og barnedøbte er indbudt til at deltage. Børn deltager også. Der er i menighederne regelmæssig nadverfejring men ikke ved hver gudstjeneste.