Historien

FREDERIKSHAVN BAPTISTKIRKE

Baptistkirken på toppen

Historien

 

Begivenhder og årstal

 

 

Frederikshavn Baptistmenighed blev stiftet den 5. okto-ber 1860 og består i dag af Frederikshavn Baptistkirke, Skagen Baptistkirke og spejderhuset ”Gittes hus” i Je-rup. Menigheden har sit udspring fra Aalborg, Hals og Jetsmark baptistkredse, og talte ved stiftelsen 162 med-lemmer. I årene fra 1869 til 1901 drev menigheden sko-ler - i 1887 seks skoler med 4 lærere og 2 lærerinder. Menigheden trivedes og etablerede siden kredse i Ska-gen og Jerup. I 1901 blev menigheden delt første gang, og der etableredes en ny, selvstændig menighed i Sæ-by, der ved stiftelsen talte 131 medlemmer. Menigheden deltes igen i 1934, hvor Sindal menighed stiftedes med 182 medlemmer.

 

 

Menigheden købte et lille hus i Nørregade nr. 15 i Frederikshavn som sit første samlings-sted. Her blev møderne holdt de første år efter købet, men det blev hurtigt klart, at det var for lille til formålet. Der blev forsøgt udvidelser, bl. a. anskaffede man en større sal i Søndergade 20, hvor Baptistsamfundets årsmøde blev afholdt i 1895 med en årsmøde-afslutning i Plantagen, men man savnede en rigtig kirke, og denne stod færdig i Asylga-de i 1896. Den er senere udvidet og moderniseret adskillige gange, sidste gang i 2013, hvor kirkesal og menighedssal blev renoveret med nye farver og ny udsmykning.

 

I Jerup var der blevet drevet mission siden menigheden blev stiftet, men først i 1880 blev der afholdt regelmæssige møder. 1923 var kredsen i Jerup blevet så stor, at man byggede en kirke på Skagensvej nr. 470. Den var rammen om gudstjenester og et stort børnearbejde. Den første spejderkreds i Jerup blev stiftet omkring 1944, og den nuværende er stiftet i 1958. Den holdt til i kirken indtil 1988, hvor menigheden arvede et hus på Skagensvej 468, som blev indret-tet til spejderhus. Kirken i Jerup blev solgt i 1998.

 

I 1939 kom så turen til kredsen i Skagen, hvor kirken byggedes på Kappelgangen nr. 5. Her var der ligledes mange aktiviteter, og i en periode både spejder- og juniorarbejde, men det blev indstillet omkring 1958. I dag bruges huset til gudstjenester og menig-hedsarbejde.

Historien

 

Personligheder

 

Ove Christensen var født i Rimmen i 1830 og var skomager, bosat i Strandby i 1865, og ansat om forstander i menigheden fra 1860 til 1878, - ” han var streng og nøjeregnen-de med kravene til både sig selv og andre i menigheden, og det var ham en stor lidelse, når noget urigtigt skete. Han kunne rive sit tøj i stykker af harme og sorg herover. Me-nighedstugten var yderst streng i hans tid, hvilket førte til forholdsvis mange udelukkel-ser. Han var en ret ubøjelig natur”

 

Lærer Conrad Harald Holm, Bangsbo-strand, sluttede sig til menigheden ved dens oprettelse, og blev prædi-kant. Menigheden var fattig, og for-stander Ove Christensen måtte have halvdelen af sin løn fra Baptistsam-fundet. For at opretholde livet drev Holms hustru en lille træhandel og marskandiserforretning i Bangsbo-strand. Men – da hun ikke ville lukke forretningen om søndagen - blev Holm udstødt af menigheden og måt-te efterfølgende friste livet som kontorist på Herredskontoret.

 

Knud Rønne Hansen, der var præst i menigheden fra 1987 til 1992, indledte en af sine første gudstjenester i Jerup ved at fortælle, at han var så glad for, at han var kommet til sådan en gudfrygtig by som Frederikshavn. Han fortalte, at han var kommet ind i en forretning i Frederikshavn, hvor der stod et stort skilt på disken. På skiltet stod "Vi tror på Gud". Det glædede ham meget, indtil han kom lidt tættere på. Nedenunder stod der med mindre skrift "Alle andre skal betale kontant".

 

Historien

 

Frederikshavn Baptistkirke

 

- den Frederikshavnske Menighed, som har paataget sig at bygge ikke mindre end 3 Kapel-ler på en gang, nemlig i Frederikshavn, Sæby og Øster Vraa. Og hver af disse Pladser har, om end forskellig Maade, Betydning.

 

Frederikshavn, med sine godt 5000 Indbygge-re, er en By, der er i stærk Udvikling. Den for- trinlige Havn og de forskellige Baneforbindel-ser - dels færdige, dels projekterede - vil gøre den til en betydelig Handelsby. I religiøs hen-seende er Frederikshavn ogsaa en mærkelig By - der er vel næsten Representanter for de fleste Religionssamfund, et Fænomen, der ved en Lejlighed gav Byens Provst Anledning til i en af Byens Aviser at udstøde det dybe Hjer-tesuk: "Maa vi være her?" Med "vi" forstod han naturligvis Folkekirken.

 

Baptisterne var de første dissidenter, som optog Virksomhed i Frederikshavn, og allerede i 1872 var Tanker oppe for at bygge, men det blev den Gang, som ogsaa en halv Snes Aar senere, ikke til noget. Da Menigheden imidlertid nu i den seneste Tid har begyndt en mere regelmæssig Virksomhed i Byen, fandt man snart, at den lille Sal, man raadede over, ikke mere egnede sig til Benyttelse. Og da dertil kom, at de 18 medlemmer, som bor i selve Byen, viste deres store Interesse for Sagen ved en stor Offervillighed, blev det bestemt at bygge et tilsvarende Kapel.

 

Man var saa heldig at erhverve en særdeles god Byggeplads omtrent i Byens Midte, hvad der har megen Betydning, da Frederikshavn egentlig kun er én eneste Gade, men denne er da til Gengæld ogsaa brav lang, nogle siger en halv Mil, men det er maaske Overdrivel-se. Det Kapel, som nu er under Opførelse, vil blive 22 Alen langt og 14 Alen bredt, med Galeri, Daabsbassin og en lille Beboelse. Det vil antagelig kunne rumme en 300 Tilhørere. Omkostninger vil blive ca. 8000 Kr. hvoraf halvdelen er tegnet af Medlemmerne i selve By-en i Forening med den øvrige Menighed. Ogsaa af Personer udenfor Menigheden er der vist Interesse for Sagen og ydet den Støtte ....

 

- fra bladet Evangelisten, 1896

--- i 1850 blev der fortalt:

 

Mange vanærende rygter gik der om de hellige i Jetsmark. Deres gryder kunne koge uden ild, deres brød satte de i en kold ovn for at bages, og meget mere, som var værre

 

Vendelboerne er et meget uvi-dende og forfaldent folk i hen-seende til religionen; men det er stærkt i indbildning og ugu-delighed, saa den Hellig Aand maa arbejde længe på disse magre agere, førend de bære no-gen ret frugt.

 

Ove Christensen, ca. 1862

- fra den Frederikshavnske menighed spørges: Tør man efter 1. Tim. 3 be-skikke en Broder til Lærer, hvis Hus-tru er Vantro?

 

Det oplystes af Købner, at Skriften ik-ke taler om deres Hustrur.

 

Ove Christensen (Frederikshavn) an-befaler, at Konferensen tager den Be-slutning, at ingen, der drikker Bræn-devin, bør optages i Menighederne.

 

Anbefaledes! -

 

- fra Baptisternes Årbog 1868

- om Orgelspil og Lign. i møder: "Nogle have lige saa meget imod Musik, som imod at drikke Bræn-devin" -

 

- fra menighedens protokoller 1880

- Frederikshavns Menighed tæl-ler blandt sine Medlemmer ikke saa faa intelligente og alvorlige Brødre -

 

- fra "Rejseindtryk" af P. Olsen, 1892

Om Baptister

- for nogle aar siden havde Afgangen særlig sin Grund i Udelukkelse; nu, derimod, forekomme kun faa Tilfæl-de, hvor Menigheden ser sig forplig-tet til at udøve denne sørgelige, men Nødvendige, Tugt. Vel kunde Grun-den til denne Forandring ogsaa søges i, at der nu bliver taalt mere Synd og Verslighed i Menigheder end før - vi haabe dog, at dette ikke er tilfældet -

 

- fra bladet Evangelisten, Konferens-beretninger, 1890

...som det vil være de fleste bekendt, blev Br. Morten Jørgensen idømt en Bøde for at have sunget Salmer og holdt Bøn ved en Begravelse paa Torslev Kirkegaard. Sagen vakte ik-ke ubetydelig Opsigt, ogsaa uden for vort Samfund, og en del af Dags-pressen, som bragte den paa Omta-le, stillede sig på Br. Jørgensens Si-de...

 

...Bøden beløber sig med Sagsom-kostninger til ca. 96 Kr. Naar vor Me-nighed vil give et Beløb, der svarer til 3 Øre pr. Medlem, vil ovennævnte Sum indkomme...

 

... til Br. M. Jørgensens Sagsomkost-ninger er hidtil modtaget følgende Bidrag: Vandløse 8,00; Nyrup 2,00; Hals 2,50; Saaby 3,00: Bornholm 15,00. Tilsammen 30 Kr. 50 Øre...

 

- fra menighedens protokoller 1894